Når man skal vælge udendørslamper, starter mange med at vurdere lampens design. Vores erfaring er bare, at det sjældent er her, det bedste valg tager sin begyndelse.
Du får typisk det flotteste resultat ved at starte med at se på huset først.
Hvordan ser facaden ud? Er huset moderne eller klassisk? Er det murværk, puds eller træbeklædning? Hvor har du i praksis brug for lys i hverdagen? Skal lampen især hjælpe dig ved hoveddøren, når du leder efter nøglerne, eller skal den også løfte helhedsindtrykket og gøre indgangen mere indbydende?
Nordlux udendørslamper passer godt til dig, der vil have funktionel udendørsbelysning uden at gå på kompromis med udseendet. I sortimentet finder du både moderne og klassiske modeller samt mere nedtonede løsninger, så du kan matche huset, uden at belysningen kommer til at fylde for meget visuelt.
Nedenfor deler vi vores bedste råd til at finde den Nordlux udendørslampe, der passer til dit hjem.
Tag udgangspunkt i facaden og husets udtryk
En udendørslampe er ofte placeret et sted, hvor den ses tydeligt. Derfor handler valget ikke kun om lysstyrke. Lampen skal også spille sammen med husets arkitektur.
Til moderne huse med enkle flader, rene linjer, mørke vinduesrammer eller minimalistiske detaljer anbefaler vi ofte en Nordlux udendørslampe i sort eller antracit. Det giver et roligt, stramt og nutidigt look.
Til et klassisk hus, en murermestervilla eller et sommerhus klæder en mere traditionel udendørs væglampe ofte facaden bedre. Her fungerer blødere former, synlige skærme og et mere klassisk design typisk rigtig godt, fordi det understøtter husets oprindelige stil.
Vores anbefaling:Undgå at vælge lampen “for sig selv”. Se i stedet på vinduesrammer, dørgreb, tagrender, postkasse og husnummer. Når lampen rammer samme linje som de øvrige detaljer, fremstår facaden mere helstøbt.
Overvej hvordan lyset rammer facaden
Mange vælger udendørslampe ud fra udseendet, men overser hvordan lyset faktisk fordeler sig. Det er en vigtig faktor, fordi lysretningen kan ændre hele oplevelsen af facaden. En lampe, der lyser både op og ned, kan give en flot, dekorativ effekt på muren. Det er især oplagt på facader, hvor du gerne vil skabe dybde og stemning.
En lampe, der primært lyser nedad, giver derimod et mere afdæmpet og praktisk lys. Det er ofte ideelt ved hoveddør, trapper og gangarealer, hvor formålet først og fremmest er at kunne se ordentligt.
I vores udvalg af Nordlux udendørsbelysning, kan du nemt sammenligne forskellige designs og lysudtryk.
Vælg lampen ud fra placeringen
En lampe ved hoveddøren skal som regel noget andet end en lampe ved terrasse eller garage. Derfor giver det mening at vælge udendørslamper ud fra, hvor de skal sidde.
Ved hoveddøren bør lampen være både funktionel og flot. Den skal give tilstrækkeligt lys til at låse op, tage imod gæster og skabe en rar, indbydende indgang.
Ved garage, skur eller bryggersdør er det ofte funktionen, der vægter højest. Her kan en Nordlux udendørslampe med sensor være en rigtig god løsning, fordi lyset tænder automatisk, når du nærmer dig.
På terrassen handler det mere om atmosfære. Vælg gerne en lampe med et blødere lys, som ikke blænder, når du sidder ude om aftenen.
Vores anbefaling:Du må gerne kombinere forskellige lamper til forskellige behov - men hold farve og stil i samme retning, så huset stadig får et roligt helhedsudtryk.
Når lampen skal falde ind uden at stjæle fokus
Er du i tvivl om farvevalget, er sort eller antracit blandt de mest alsidige muligheder. Det passer til mange typer huse og giver et moderne look uden at virke for dominerende.
Sorte Nordlux udendørslamper gør sig godt på lyse facader, mursten, træbeklædning og nyere byggeri med mørke detaljer. De kan både skabe en flot kontrast og samtidig give ro, alt efter hvordan resten af huset er sammensat.
Det betyder dog ikke, at sort altid er det rigtige. Til visse klassiske huse, sommerhuse eller kystnære områder kan galvaniseret stål eller andre overflader passe bedre ind.
Som tommelfingerregel: vælg sort, hvis du vil have et enkelt og tidløst udtryk. Vælg galvaniseret eller en mere klassisk finish, hvis lampen skal støtte et traditionelt eller robust udseende.
Husk den rette pære til din udendørslampe
Selv den pæneste udendørslampe kommer først til sin ret, når pæren passer til både lampen og stedet den bruges. Til facade, terrasse og indgang anbefaler vi ofte varm hvid belysning, fordi det skaber et roligt og imødekommende lys. Ved garage, skur og indkørsel kan en klarere pære være mere praktisk.
Hvis lampen har en synlig lyskilde, spiller pærens udseende også en større rolle. Se vores udvalg af Osram pærer, og vælg en lyskilde, der matcher din udendørslampe.
Sensor er smart - men ikke altid det bedste valg
Udendørslamper med sensor kan være virkelig praktiske, især ved indkørsel, garage, bryggersdør, skur og hoveddør.
Lyset tænder af sig selv, når du kommer hjem, går ud med skraldet eller bevæger dig rundt ved huset. Det giver både komfort og en ekstra følelse af tryghed.
Vi anbefaler dog ikke nødvendigvis sensor alle steder. Ved terrassen eller andre hyggezoner kan sensorlys hurtigt blive irriterende, fordi lampen tænder og slukker, når nogen bevæger sig. Her er en almindelig lampe ofte et bedre valg.
Vores anbefaling:Vælg sensor der, hvor lyset skal være praktisk. Brug almindelige udendørslamper der, hvor belysningen skal give ro, hygge og stemning.